Sand sportsvogn forener rå performance power og luksuriøs elegance
Den helt nye generation af AMG GT Coupé forbløffer på alle parametre. Det er en fascinerende kombination af imponerende ydeevne og smukt design, som betager ved første øjekast. 585 hårdtarbejdende heste kvalificerer i den grad denne kraftfulde coupé til titlen som superstjerne. Det muskuløse udtryk med skarpe detaljer lige fra den AMG-typiske kølergrill med stjernen i centrum til de markante forlygter, der binder hele snuden smukt sammen og udstråler en aggressiv attitude. Den håndsamlede 4,0 Biturbo V8-motor, der gemmer sig under power domes og kommer buldrende med en topfart på 315 km/t, er efter AMG’s velkendte ”One man, One engine”-filosofi og bekræfter i den grad bilens råstyrke.